Forklaringsnoter
Gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstru- menter, skal klassificeres i samme kategori i resultatopgørelsen, som de indtægter og om- kostninger, der påvirkes af de risici, som instrumentet bruges til at afdække. Der er dog et forbud mod, at gevinster og tab bliver klassificeret brutto på tværs af flere ka- tegorier i resultatopgørelsen. I disse tilfælde skal alle gevinster og tab klassificeres i drifts- kategorien.
1.
IFRS 18.B70
IFRS 18.B74-75
Ineffektivitet klassificeres i samme kategori, som den effektive del.
IFRS 18.B71
Kravene til klassifikation af gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter i resultatop- gørelsen skal kun anvendes på vurderingen af, i hvilken af de fem kategorier i resultatopgø- relsen, disse gevinster og tab skal indgå. Kravene i IFRS 18 indeholder ikke specifikke regler for den eller de regnskabsposter, hvori gevinster og tab skal indregnes, og de tilsidesætter heller ikke kravene i andre IFRS-regnskabsstandarder. I denne illustrative IFRS-årsrapport præsenteres resultat af effektivt sikringsinstrument, re- klassificeret fra egenkapital via anden totalindkomst, sammen med omsætningen, da disse sikringsinstrumenter anvendes til afdækning af koncernens valutarisici, relateret til salgs- transaktionerne. Analyse af koncernens følsomhed over for valutarisici skal som udgangspunkt angives, som den indvirkning en ændring i valutakurser ville have haft på virksomhedens resultat og egenkapital ud fra koncernens eksponering på balancedagen. Følsomhedsanalysen skal udarbejdes for koncernen som helhed, hvorfor valutaeksponerin- gen skal opgøres for den enkelte koncernvirksomhed. Valutaeksponeringen for den enkelte koncernvirksomhed skal derefter konsolideres for at vise den samlede effekt på koncernens resultat og egenkapital som følge af valutaudsving. Denne fremgangsmåde skyldes, at kon- cernen ikke har en funktionel valuta, men kun en præsentationsvaluta. Det er således kun den enkelte koncernvirksomhed, der kan have en valutakurseksponering. Følsomhedsanaly- sen vil derfor ikke indeholde samtlige finansielle instrumenter og kan derfor heller ikke af- stemmes til balancen. Virksomheden skal ikke opgøre, hvordan årets resultat og egenkapital ville have været, hvis den forventede ændring i valutakurserne havde fundet sted. I stedet skal virksomheden be- regne en hypotetisk indvirkning baseret på balancedagens indregnede finansielle aktiver og forpligtelser. Der skal derfor ikke tages hensyn til sammensætningen af de finansielle akti- ver og forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Det er vigtigt, at den forventede ændring i valutakurserne vurderes med udgangspunkt i den enkelte valutas historiske og forventede fremtidige udvikling, så beregningen af den hy- potetiske indvirkning er baseret på realistiske forudsætninger. Hvis følsomhedsanalysen, opgjort på balancedagen, ikke er repræsentativ for virksomhe- dens løbende eksponering over for finansielle risici, skal der redegøres herfor. Dette kan ek- sempelvis være tilfældet, når en virksomheds løbende kommercielle transaktioner i frem- med valuta har et andet omfang set hen over regnskabsåret end sammensætningen af ba- lancen indikerer, fx som følge af sæsonudsving i omsætning i fremmed valuta. Det vurde- res, at sådanne supplerende oplysninger vil være påkrævet for mange virksomheder for at opfylde kravet i IFRS 7.35. Hvis den fremadrettede effektivitetstest viser, at de på balancedagen eksisterende sikrings- forhold ikke forventes at være 100 % effektive, skal den forventede ineffektivitet oplyses. Dette skyldes, at ineffektiviteten påvirker årets resultat.
IFRS 18.B76
2.
IFRS 7.40-41
IFRS 7.42
IFRS 7.24C(b)(ii), 40
3.
148 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2026 – Førtidsimplementering af IFRS 18 | EY
Powered by FlippingBook