Ledelsesberetning
Hovedpunkter for koncernen i 2026
Året 2026
Industri D A/S har i 2026 førtidsimplementeret IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber og de tilhørende konsekvensændringer til andre IFRS-standarder, herunder IAS 7 Pengestrømsopgørel- sen. Implementeringen har bl.a. ændret den måde, hvorpå koncernen strukturerer og præsenterer de primære opgørelser og noterne. Strukturen af regnskabslinjer og mellemtotaler er ændret, hvilket har påvirket sammensætningen af koncernens præsenterede driftsresultat (IFRS 18), men har ikke påvirket årets resultat. Ligeledes har implementeringen, som følge af konsekvensændringerne til IAS 7 , haft en effekt på klassifikationen af poster i pengestrømsopgørelsen og dermed på de rapporterede penge- strømme fra drift, investering og finansiering. Vi henviser til note 1 i både koncernregnskabet og mo- derselskabsregnskabet for en mere uddybende beskrivelse af effekten af implementeringen af IFRS 18. Sammenligningstal er tilpasset. Beskrivelsen i ledelsesberetningen af de finansielle resultater og udvik- ling afspejler den ændrede praksis. Industri D A/S præsterede i 2026 det bedste finansielle resultat i koncernens historie. Årets resultat, i alt 81,5 mio. kr., blev opnået trods den økonomiske afmatning i samfundet og er bedre end de tidligere udmeldte forventninger til 2026. ▪ Stram omkostningsstyring har betydet, at omkostningsniveauet i forhold til omsætningen er faldet i forhold til 2025, hvilket har resulteret i et justeret driftsresultat (MPM), der er 37,7 mio. kr. hø- jere end sidste år. ▪ Koncernen har nedskrevet goodwill med 13 mio. kr. vedrørende dattervirksomheden Ventilation Tyskland GmbH. ▪ Justeret driftsresultat (MPM), der bl.a. er justeret for ovenstående nedskrivning, udgør 141,1 mio. kr.
▪ Driftsresultat (IFRS 18) udgør i alt 135,5 mio. kr. mod 110,5 mio. kr. i 2025.
▪ Koncernen har i 2026 haft en forøget positiv pengestrøm fra driften. Som følge af årets store inve- steringer i bl.a. Varmeselskab 2 A/S og et nyt hovedkontor har koncernen optaget yderligere lån til finansiering heraf. ▪ Som led i vækststrategien har koncernen i årets løb erhvervet det danske selskab Varmeselskab 2 A/S, der producerer mindre varmeanlæg. Købesummen udgør 117,3 mio. kr., hvoraf goodwill udgør 15,0 mio. kr. ▪ Segmentet Polen er under opbygning. Dattervirksomheden Ventilation Polen blev stiftet 6. maj 2026. ▪ I årets løb er desuden erhvervet yderligere 10 % af aktierne i Værkstedet A/S, så den samlede ak- tiebesiddelse udgør 30 %. Opkøbet er foretaget for at styrke positionen over for koncernens leve- randører af råvarer til produktion af ventilationsanlæg. ▪ I november offentliggjorde Industri D A/S den nye fokusstrategi, som medførte, at VVS Selskaber A/S blev sat til salg.
▪ Der indstilles til udbytte på 83 kr. pr. aktie mod 70 kr. pr. aktie for 2025.
4. kvartal 2026
Kvartalets omsætning udgjorde 250,4 mio. kr., justeret driftsresultat (MPM) udgjorde 36,9 mio. kr., og driftsresultat (IFRS 18) udgjorde 35,9 mio. kr. ▪ Omsætningen er især præget af effekten af de store markedsføringskampagner, der blev gennem- ført i starten af 2026. ▪ Investeringsniveauet har været større i årets sidste kvartal, hvilket primært skyldes opstarten af segmentet Polen.
Begivenheder efter regnskabsårets udløb 1
Der henvises til koncernregnskabets note 51.
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2026 – Førtidsimplementering af IFRS 18 | 17
Powered by FlippingBook