Årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Skat
Industri D A/S er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af koncernens danske datter- virksomheder. Industri D A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Sambeskatningsbidrag til/fra dattervirk- somheder indregnes under skat af årets resultat. Skyldig og tilgodehavende skat opføres under kortfri- stede aktiver/forpligtelser. Skyldigt henholdsvis tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i ba- lancen under tilgodehavender hos eller gæld til tilknyttede virksomheder. Selskaber, der anvender skat- temæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til modervirksomheden, sva- rende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud an- vendes af andre selskaber, modtager sambeskatningsbidrag fra modervirksomheden, svarende til skat- teværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling).
2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og vurderinger
Væsentlige skønsmæssige usikkerheder og forudsætninger
IAS 8.31A, 31E
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvor- dan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen for modervirksomheden, foretages bl.a. ved vurdering af nedskrivningsbehov på kapitalandele i dattervirksomheder. Disse udgør en væsentlig del af modervirk- somhedens samlede aktiver. Test for værdiforringelse af dattervirksomheder foretages, hvis begivenheder eller ændrede forhold in- dikerer, at den regnskabsmæssige værdi ikke er genindvindelig. Målingen af dattervirksomheder kræver væsentlige skøn i forbindelse med opstilling af forskellige forudsætninger, herunder forventninger til fremtidige pengestrømme, diskonteringsfaktor samt vækstrater i terminalperioden. Følsomheden over for ændringer i de anvendte forudsætninger — samlet eller enkeltvis — kan være betydelig. Særlige risici for koncernen er omtalt i ledelsesberetningen i afsnittet "Ikke-finansielle forhold — særlige risici" og note 2 til koncernregnskabet. Der er i noterne oplyst om forudsætninger om fremtiden og andre skønsmæssige usikkerheder på balan- cedagen, hvor der er betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering af den regn- skabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser inden for det næste regnskabsår.
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger ved anvendelse af den valgte regnskabspraksis
IAS 8.27G
Det er ledelsens vurdering, at der ikke som led i anvendelsen af modervirksomhedens regnskabspraksis foretages vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de indregnede beløb i modervirksomhedens årsregnskab.
3 Klimarelaterede forhold
Moderselskabet er i lighed med koncernen eksponeret over for klimarelaterede forhold. Der henvises til note 3 i koncernregnskabet. 1
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2026 – Førtidsimplementering af IFRS 18 | 277
Powered by FlippingBook